Allan Mikkelsens digitalisering af radioarkivet
Denne LARM Radio-serie handler om digitaliseringen af DR’s kopibåndsarkiv, som LARM’s egen teknikker Allan Mikkelsen står for. Allan er entusiast og har et stort kendskab til hele radioens bagkatalog, og andægtigt sørger han for at overlevere arkivets indhold fra bånd til bits. I første afsnit kan du høre om Allan og hans personlige betragtninger på radiomaterialet, mens seriens efterfølgende afsnit omhandler hans specifikke arbejdsmetoder og bearbejdnings- teknikker i digitaliseringsprocessen.

Jeg har interviewet Allan og redigeret udsendelserne med det formå at lave en levende og illusteret formidling af det tekniske arbejde med radioarkivet. Det handler om passion for radio og respekt for kulturarven.

Afsnit
#1 – Introduktion: Det levende arkiv
#2 – Synkronriller: “Ingen gentagelser, tak!”
#3 – Ridser og fortidens sus
#4 – Pladeombytning: Et lydpuslespil
#5 – Båndskift: Et ord for meget, et ord for lidt
#6 – Poul Reumert lyder som en teenager
#7 – Afslutning: Sendeplaner og titelforvirring

Lyt til hele serien på LARM Radios side.